Henriette Lose Hudplejeklinik
AROS Privathospital
Skejbyparken 154
8200 Århus N
info@henriettelose.dk

TIDSBESTILLING
Tlf. 8741 1111
imellem: kl. 8:00 – 14:00

ÅBNINGSTIDER >

Koncept - en hudplejeklinik med fokus på behandling  

Der findes i dag masser af "Skønhedsklinikker", klinikker der fokuserer mere på velvære end behandling.

Derfor var det oprindelige koncept bag Danmarks første akneklinik, også ønsket om et "behandlingssted" for personer med problematisk hud, akne/uren hud. En klinik hvor alle kunder i større eller mindre grad kæmpede med samme lidelse og hvor der i venteværelset ikke blev kigget skævt, da samtlige kunder var der af samme årsag.

Den rigtige rådgivning omkring den urene hud(aknen) samt om muligheden for at forbedre tilstanden er utrolig vigtig. Akne ER en sygdom og har derfor ret til behandling, hvis ikke af kosmetiske årsager så af psykiske. Akne kan ikke fjernes men i alle tilfælde bedres med rette råd, vejledning og behandling.

Efter adskillige opfordringer er klinikken i dag åben for alle "hudtyper og hudtilstande"; mænd, kvinder, unge og ældre, og klinikken har efter min "indflytning" på Aros Privathospital skiftet navn til Henriette Lose Hudterapeutisklinik. Klinikken tilbyder alt fra velværebehandling til målrettet behandling af pigmentskjolder, uren hud, "skægpest", kronisk rødme, rynker etc. Behandling af akne, uren og problematisk hud inkl. rosacea er stadig mit speciale og "hjertebarn". 

Klinikken drives på niveau med en specialklinik med både telefonisk og personlig konsultation dog uden man kan henvises fra egen læge. Alle behandlinger er egenbetaling. 

Jeg tager mit arbejde meget seriøst og sætter en ære i, at alle kunder får en positiv og tryg oplevelse på klinikken. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte kunde. Ingen problemer er for små og ingen ønsker for store. Grundig vejledning i hjemmepleje er vigtig og derfor en selvfølge i forbindelse med behandling. En vejledning der gives på baggrund af min uddannelse, mit branchekendskab og ikke mindst min personlige erfaring.

Et effektivt og virksomt produkt er et "must", men også tillid og "kemi". Et optimalt og tilfredsstillende resultat opnås kun ved tæt samarbejde kunde og behandler imellem.

Jeg glæder mig til at byde velkommen i klinikken!!


Henriette Lose



 

 

 


DESIGN & CMS BY DESIGNBOKS
phFormular